Bilsyn i Brørup

Velkommen i din lokale synshal i Brørup. Vi syner alle køretøjer op til 3.500 kg, herunder bl.a. personbiler, motorcykler, varebiler, trailere og campingvogne. I Brørup står vi klar til at give dig en god og tryg service.

Bilsyn i Brørup

I vores synshal i Brørup er vi altid klar til at give dig den bedste betjening, når din bil eller dit køretøj skal til syn. Hos os er kvalitet og service kendetegnende for vores tilgang – for vi bestræber os altid på at give dig så god en oplevelse, at du også har lyst til at lægge vejen forbi os, næste gang du får brug for en af vores professionelle ydelser.

Vi tager os kyndigt af syn på biler, traktorer og påhængskøretøjer med en tilladt totalvægt på højst 3500 kg, og vi kan også foretage syn på motorcykel og tilhørende påhængsvogne. Vi er desuden i stand til at foretage Tempo 100-syn på påhængskøretøjer som campingvogn og trailer samt give dig god service vedrørende alt papirarbejdet i vores funktion som dit lokale motorkontor.

En venlig og lokal service, som kommer dig til gode som bilist

Som din lokale synshal i Brørup tager vi os tid til at give dig en uddybende forklaring, der tager udgangspunkt i vores mange år i branchen. Og der findes ingen dumme spørgsmål, hvis du har lyst til at blive klogere på, hvordan du tager dig bedst muligt af din bil, så du også kan få mere glæde af den på langt sigt. Vi deler gerne ud af vores ekspertise, så du kan forlade synshallen som en gladere bilist med fornyet køreglæde og et værdifuldt øjebliksbillede af, at alt er, præcis som det skal være.

Vi glæder os til at tage godt imod dig

Hos DEKRA Bilsyn Brørup er Joen Kaltoft klar til at tage imod dig og dit køretøj i synshallen alle hverdage. Det har han været siden 2011, hvor han startede Brørup Bilsyn her på adressen. I januar 2024 blev Brørup Bilsyn solgt til DEKRA-koncernen, som er en af de største specialister inden for sikkerhed i autobranchen i verden. Men selvom skiltet er nyt, og organisationen er stor, er det stadig den gode lokale service, der er i højsædet her.

Joen er uddannet mekaniker siden 2000 og har blandt andet arbejdet for Statens Bilinspektion. I 13 år har han egenhændigt drevet sin synshal i Brørup – og derfor kan du som kunde forvente, at kvaliteten er helt i top

Hvad kan vi hjælpe dig med?